“Besat af Besættelsen” 8.-12. maj 2019

Et 5 dages højskolekursus på FanøHøjskole om Besættelsestiden 1940-45

Fra onsdag den 8. maj til søndag den 12. maj 2019

Perioden 1940-45 er stadig genstand for stor opmærksomhed og debat. Det historiske materiale er, efterhånden som arkiver bliver åbnet og hidtil ukendt kildemateriale dukker op, med til at skabe store avisoverskrifter og nyheder som oftest blæses stort op i de danske medier. Denne fortsatte interesse og sejlivethed kan kun betyde, at besættelsestiden, stadig i dag har relevans for danskerne.

Interessen for datidens valg og handlinger, er med til at forme den nationale identitet. Besættelsens historie hjælper os til at forstå, hvem vi var, og derved hvem vi er blevet. Den giver os et stabilt grundlag til at forstå andre.

Det er debatten om Besættelsens begivenheder og personer, der holder interessen for emnet i live. De løbende diskussioner i medierne vækker vor nysgerrighed til at ville vide mere og ansporer os derved til videre undersøgelser. Det er årsagen til, at vi på FanøHøjskole udbyder et FEM dages kursus om Besættelsen.

Vi vil belyse perioden set med nutidens øjne. Derfor har vi inviteret en række personer, som beskæftiger sig med det historiske stof, set ud fra forskellige synsvinkler. Alle de medvirkende har det til fælles, at de er levende optaget af perioden og at de kan formidle deres viden så alle, uanset forudsætning, kan deltage i dette højskolekursus. Kurset retter blikket mod de datidige aktører og sætter dermed besættelsen og efterkrigsperiodens begivenheder i historisk relief.

Fanø i sig selv var en vigtig brik i Atlantvolden. På Fanø var der alene 400 bunkere. Den største kanonstilling var Grådyb-bunkeren, som sammen med Tirpitz-stillingen i Blåvand skulle med deres kanoner bestryge og forsvare indsejlingen til Esbjerg.

Vi afholder dette kursus på den tidligere Navigationsskole i Nordby på Fanø, Fanø Night&Stay der har 50 dejlige dobbelt- eller enkeltværelser med eget bad.

Dette kursus henvender sig alle, unge og gamle, som gerne vil vide mere om besæt­telsestidens historie og gerne vil mødes med andre for hvem historien er blevet en ”Besættelse!”

Niels Ole Frederiksen, kursusleder på FanøHøjskole

Program

Onsdag d. 8.5 2019

Kl. 10.00-11.00 Vi mødes på Fanø Night&Stay Vangled, Nordby Fanø. Indkvartering.

Kl 11.00 Velkomst og information om opholdet ved Niels Ole Frederiksen

Kl. 14.00-16.30 ”Modstand og modstandsbekæmpelse i Esbjerg og Sydvestjylland 1940-45” v/ Historiker og P.HD. Henrik Lundtofte, HSB

Kl. 17.00 Mørkning med smagsprøver på Fanø øl og en hyggelig stund

Kl. 18.15 Aftensmad med to retter mad

Kl. 19.30 ”Harald Bergstedt en skæbne i tiden” v/tidl. skraldemand Henning Sørensen, Grenå – Aftenkaffe/the

Torsdag d. 9.5 2019

Kl. 10.00 – 12.00 ”Det folkelige sammenhold – myte eller fakta” ved forfatter, historiker m.m. Henning Tjørnehøj, Birkerød.

Kl. 14.00-16.30 ”Hvad skal vi med et Frihedsmuseum” Niels Gyrsting, formand for Frihedsmuseets venner”

Kl. 17.00 Mørkning med et glas og en god Fanø-historie og kl. 18.15 Middag med to retter mad
Kl. 19.30 ”Et par skæbner fra Besættelsestiden” v/Kursusleder Niels Ole Frederiksen – Aftenkaffe/the og aftensang

Fredag d. 10.5 2019

Kl.   9.00 Færge til Esbjerg og i turbussen til Varde

Kl. 10.00 Vardes museumsinspektør John Jensen kører med rundt hele turen.

Kl. 10.15 Besøg på Tirpitz Stillingen i Blåvand v/historiker John Jensen

Kl. 12.40 Vi spiser vore madpakker i Naturstyrelsens naturhytte ved Ho

Kl. 13.45 Besøg på Flygtninge Kirkegården i Oksbøl

Kl. 15.15 Besøg på ”Historisk Samling fra Besættelsestiden” i Esbjerg v Henrik Lundtofte retur 17.10 til Fanø

Kl. 18.15 Middag med to retter mad og senere holder vi en sangaften med lokal musik.

Lørdag d. 11.5 2019
Kl. 9.45-12.00 ” Fanøfæstningen” Fanø i Atlantvolden v/lokalhistoriker Henning Brink,

Kl. 13.45-16.15 Søkrig i de danske farvande1940-45” v/ journalist Poul Bech, Fredericia.

Kl. 16.30-17.30 Gåtur til Nordby.

18.30 Festmiddag med lokale produkter og et par indslag og musik.

Søndag  d. 12.5 2019
Kl. 9.45-12.00 ”Er det ikke snart slut med den ”Besættelse”” Lektor og P.hd. Thomas Friis, Wismar

Kl. 12.00 Afslutning og frokost og kl.13 siger vi tak for denne gang og på forhåbentlig gensyn.

Her skal I bo……

Vi skal bo 500 meter fra Nordby på den tidligere Søfartsskole, der nu hedder Fanø Night&Stay, Vangled 32, 6720 Fanø.  Se mere på https://fanoestay.dk..  Vi bliver alle indkvarteret på moderne værelser med linned og håndklæder og alle værelser med eget bad og toilet. Dobbelt- eller enkeltværelser.

Mad og forplejning….

Alle måltider er inkluderet og lidt spændende snack ind imellem. Har du særlige behov så sig til. Der er altid frugt, kaffe/the og saft fremme. Øl, sodavand og vin har vi til lave priser.  Dagsrytme på FanøHøjskole er:  7.30-8.45 Morgenmad, 8.45-9.15 Morgensamling, 9.45-12.00 Formiddagsemne, 12.15 Frokost, 14.00-16.30 Eftermiddagsemne, 18.15 Middag med to retter mad, 19.30 Aftenarrangement og kaffe/the

Tilmelding og betaling ……

Send navn, e-mail, telefonnummer og ønsker om indkvartering i dobbelt- eller enkeltværelse til:  fanoeplus@mail.dk eller ring på 29 26 25 97. Prisen er 3600,- kr.  i delt dobbeltværelse, 3950 kr. for enkeltværelse. Prisen inkluderer foredrag, udflugter, entreer og fuld forplejning.  Depositum er 1000 kr. pr person som du kan indbetale på konto: 7051 0000151411  I tilfælde af din egen aflysning får du kr. 500,- retur. Indbetal det endelige beløb o uger  før du kommer.

 Hvis du har lyst til at blive længere på Fanø, kan du bestille ekstra overnatninger m. morgenmad før og/eller efter dette ophold, direkte hos Fanø Night&Stay E-mail: info@fanoestay.dk   – Husk at skrive: ”FanøHøjskole”

 

Har du spørgsmål eller kommentarer så kontakt os på FanøHøjskole ved Mads Thybo  på e-mail fanoeplus@mail.dk eller ring på 29 26 25 97.  

Afvikles i samarbejde med kursusleder Niels Ole Frederiksen

 

 

 

Bemærk at der også er lidt specielt for de potentielle deltager  der ikke går rigtig meget op i temaerne fra 2. Verdenskrig.