Gennemført Cykel-Cruise i Krig og Fred – 4 dages højskole 29.8-1.9 2022

Fire dages cykeltur med FanøHøjskole, hvor turen går fra Fanø til Esbjerg, Oksbøl, Blåvand, Ho, Oksbøl, Esbjerg og afrundes på 4. dagen igen på Fanø. Start mandag 29. august kl 12.30 og frem til torsdag den 1. september  kl ca 15.00.

Første cykeletape gå rundt på Fanø med historien fra 2. verdenskrig, hvor Fanø’s placering i Hitlers Atlantvolden og øens mange bunkers og bunkermuseet kommer i fokus. På vores cykeltur på øen runder vi også betydningen af Nationalpark Vadehavet og UNESCOs Verdensarv. Vi har base i hyggelige rammer på Night & Stay og indkvarteres  i værelser med eget bad og toilet. Frokost og aftensmad finder vi på en cafe – og en helt unik restaurant lidt ude på landet.

På andendagen tager vi efter morgenmaden færgen fra Fanø til Esbjerg. Første stop ved “Mennesket ved havet” i Esbjerg også kendt som de fire hvide mænd, og derfra cykler vi videre til den gamle havneby Hjerting og over naturcenter “Myrthuegård” til frokost og videre over Varde Ådal i det smukkest tænkelige Vadehavs landskab op til til Oksbøl, hvor målet er det nyåbnede museum “FLUGT”, som er tegnet af det verdenskendte arkitekt-hus BIG. 

“FLUGT” åbner i starten af juli, og historien om Flygtningelejren i Oksbøl og om nutidens flygtninge vil med garanti sætte Oksbøl og det nye interaktive museum på Danmarkskortet.  På vejen hjem til hotellet møder vi en lokal guide der ved alt om Oksbøl og om aftenen hører vi om Nationalpark Vadehavet og får et par sange at gå i seng på.

Vi spiser og overnatter på det familiære KonceptHotel i Oksbøl, og på tredjedagen går turen ad naturskønne og spektakulære cykelruter gennem det store militærområde til Blåvand. I det område med de store vidder får deltagerne masser af muligheder for at “strække øjnene ud”, og målet er “Bunkermuseet Tirpitz”, som også er tegnet af BIG og indviet i 2017. 

Fra “Tirpitz” går hjemturen over den lille landsby, Ho, som gemmer på flere små og sjove overraskelser.

Efter sidste overnatning og festaften på KonceptHotellet går hjemturen over Enghavegård hvor vi får frokost og historien om deres vision. Gennem Esbjerg tager vi  videre til Fanøfærgen.

Daglige cykel-distancer: Fra 20 til cirka 35 kilometer – og vi sætter tempoet, så alle kan være med. Vi holder flere små info-pauser undervejs i det sydvestjyske landskab. Hver morgen smører vi vore egne madpakker og får frugt og snacks som supplement, og vi forsøger at finde naturskønne spots til vore kaffe- og frokostpauser ud fra devisen: Pauserne er det vigtigste.

Vi benytter os altid af flere lokale guider og historiefortællere, og om aftenen bliver der også sat tid af til at synge, fortælle en god historie og fordøje dagens oplevelser.

 Vi har en ledsagevogn med ved defekt på materiellet  og selvfølgelig også til bagagen. Der bliver kun plads til godt 20 deltagere. Så er det lettere at komme trygt rundt i samlet flok – og så kan vi også nå at lære hinanden bedre at kende.

De fleste af vore deltagere medbringer egne cykler, men på Fanø kan der lejes gode cykler hos Fanø Bikes ved Marianne Miltner Bay (21444265) og  El-cykler er en mulighed.

Interesserede kan naturligvis forlænge opholdet på Fanø både før og efter højskoleopholdet ved at kontakte Night & Stay (42434864).

Pris: 4.160 kr.  per person i dobbeltværelse og plus 340 kr for ophold i enkeltværelse,  inklusiv er alle oplevelser, foredrag, overnatning og mad men eksklusiv drikkevarer mv.
Få Vadehavet i blodet og vind i håret
Reserver en plads gennem Jysk-Fynske Mediers Avisfordelsklub  eller  Køb din billet  her
Se mere på disse links :