“Cykel-Ø-Cruise -4 dages højskole” 13.8-16.8 2021

Nærmest udsolgt –   ”På Cykel-Ø-Cruise i Vadehavet – 4 dage mellem Fanø-Ribe-Mandø”   Højskole på cykel arrangeres af FanøHøjskole  13.8-16.8 2021      – Bestil plads her 

På dette Cykle-Ø-Cruise kommer I rundt i den unikke natur på barriereøerne Fanø og Mandø midt i Vadehavet – og blive klogere på, hvorfor Vadehavet både er blevet Nationalpark og udpeget som UNESCO’s Verdensarv.  I får en oplevelse af Vadehavskulturen, kunsten og livsvilkårene for folk, der bor midt i en barsk natur. I får også smagsprøver på Ribe, der fortæller en historie gennem mere end 1300 år, – når du går en tur gennem de små gader ved Ribe å. et gennemgående tema er stormflodssøjlerne som vi møder undervejs og som markere de store naturkatastrofer i området.

Dag 1 –Tema- Vadehavet som malerens inspiration.

Vi starter på Fanø kl. 10.30, hvor vi stiller bagagen på overnatningsstedet – Fanø Night&Stay og cykelgruppen er klar til at tage afsted kl. 11.00 til et kig i Nordby ved den første kunstner Margit Enggaard, hvor vi ser hendes værker i Galleri Enggaard. Frokost indtages på vejen. Og nu går det videre sydpå til Sønderho, hvor vi også cykler ad stranden og oplever den 8. klitrække der opbygges netop nu og videre gennem Plantagen.

I Sønderho er der besøg på Fanø Kunstmuseum med en guide der gennemgår nogle eksempler på hvordan man kan opleve kunstnere, der gennem tiden har brugt Vadehavet som inspirationskilde. Et kig på Sønderho by og havn og historien om sejlruten til Ribe – Derefter et besøg ved endnu en kunstner Tina Kolding og så cykler vi tilbage direkte til Nordby – Kl 18.30 cykler vi ud for at  ”Meet the lokal” og få vores aftensmad – kaffe og hyggeligt samvær  til kl 21.00 ca.

Dag 2 – Tema – Vadehavet som lunefuld nabo – Kulturlandskabet og digerne.

Morgenmad og madpakkesmøring, og vi fordeler drikkevarerne til cykelturen.  Ledsagebil til bagage pakkes. Afgang til Ribe kl. 9.30 med færgen og et slag forbi de fire hvide mænd. Vi cykler ad Digevejen syd på med første pause og lille-frokost stop ved Sneum Sluse. Et nyt stop ved Kongeåen og en længere pause ved Kammerslusen med historien om slusens funktion og vandvejen til Sønderho over en kop kaffe.   Ankomst cirka 15.30 til Ribe, hvor vi indkvarteres i værelser i bycentrum ved Vadehavshotellet – Danhostel Ribe. Tid til et bybesøg, et hvil eller gåtur. Aftensmad fra 17.45-19.30. Kl 20.00 Rundt i byen på vægtertur, hvis man har lyst.

Dag 3 Tema – Vadehavets storslået natur og fugleliv – Mandø

Tidlig morgenmad 7.30. På cyklen til Vester Vedsted og med traktorbussen til Mandø der afgår  lige ved Vadehavscenteret (uden cykler).  Frokosten med kaffe får vi på Mandø  når vi ankommer efter en sanselig køretur over vaden. Guidet rundtur på øen med besøg i bl. a.  kirken. I Vester Vedsted er der mulighed for besøge Vadehavscenteret, der med sin enestående arkitektur er porten til UNESCO’s Verdensarv. kl 17.00 stiger vi igen på cyklerne og cykler retur til Ribe forhåbentlig i medvind?  Kl. 18.30 aftensmad og afslapning og måske en øl ved åen ?

Dag 4 -Tema – Området som handelscentrum siden år 700 Ribe Danmarks ældste by

Morgenmad 7.30 . Pakke ledsagebil. En spændende cykeltur i Ribe by med guide og besøg i Ribe domkirke . Cykelafgang fra Ribe kl  11.50 ca og denne gang kører vi ind over det gamle kulturland mod Vilslev og St. Darum. Stop i Farup Kirke fra 1201. Vi passere også Kongeåen og hører historien om toldstedet og spangen. Frokostpause ved siden af den lille Brugs på shelterpladsen.

Tilbage mod Esbjerg med et slag ind ved Sneum Sluse og igen via diget ind langs Esbjergs nye øst-havn, og vi gør et stop ved Esbjerg festuges udstilling af kunst og kunsthåndværk. før vi tager færgen tilbage til Fanø cirka kl. 15.30. På Fanø udleveres bagagen fra bilen .  Det er også muligt at få bagagen på Esbjergsiden ved færgen og stoppe turen her ved færgen.

Pris : 3995 kr i dobbeltværelse per person og 500 kr ekstra for enkeltværelse.     – Bestil plads her 

Inklusiv   Overnatning, morgenmad, frokost/madpakke, aftensmad. Guider, to entreer, transport, færge og lidt snack og frugt undervejs.

Ikke inklusiv Drikkevarer og andet er på egen regning

Målgruppen er seniorer / +50  der vil turcykle og ikke ”race”  – Længste cykel-ben på turen er Fanø – Ribe på 36 km.

Hvornår? Udbydes ikke i sommerferien og i 2021 kun  13. august og igen 27. september

Tilkøb kan være  cykelleje ved Fanø Bikes  og evt. ekstra overnatning før eller efter mv. Ring til os for mere info 29262597

Der er guide/er med på HELE turen, på cykel og en ekstra i bil til bagage, der også kan bruges ved cykel-defekt mv.

Mange hilsner FanøHøjskole Mads Thybo  email fanoeplus@mail.dk

 

Vi vil sælge billetter gennem vores platform på Place2book via opslag på Kultunaut , FanøHøjskole.dk og Facebook, samt desuden i samarbejde med Jysk-Fynske Mediers fordelsklub.

 Ret til ændringer forbeholdes altid