“Cykel-Ø-Cruise-4 dages højskole” 19.-22. maj 2022
”På Cykel-Ø-Cruise i Vadehavet – 4 dage mellem Fanø-Ribe-Mandø” Cykelhøjskole arrangeres af FanøHøjskole
På dette Cykel-Ø-Cruise kommer I rundt i den unikke natur på barriereøerne Fanø og Mandø midt i Vadehavet – og blive klogere på, hvorfor Vadehavet både er blevet Nationalpark og udpeget som UNESCO’s Verdensarv. I får en oplevelse af Vadehavskulturen, kunsten og livsvilkårene for folk, der bor midt i en barsk natur. I får også smagsprøver på Ribe, der fortæller en historie gennem mere end 1300 år, – når I går en tur gennem de små gader ved Ribe å.
Dag 1 –Tema- Vadehavet som malerens inspiration.
Vi starter på Fanø kl. 10.30, hvor vi stiller bagagen på overnatningsstedet Fanø Night&Stay og cykelgruppen er klar til at tage afsted kl. 11.00 til et besøg i Nordby ved den første kunstner Margit Enggaard i Galleri Enggaard. Frokosten få vi på vejen videre mod stranden. Og nu går det videre sydpå til Sønderho, hvor vi også cykler ad stranden og oplever den 8. klitrække der opbygges netop nu og videre gennem Plantagen.
I Sønderho er der besøg på Fanø Kunstmuseum, hvor man kan opleve kunstnere, der gennem tiden har brugt Vadehavet som inspirationskilde. Kaffe og pause – og et kig på Sønderho by og havn og historien om sejlruten til Ribe – Derefter et besøg ved endnu en kunstner Tina Kolding og så cykler vi tilbage direkte til Nordby – Kl 18.30 ”Meet us” Lokal-aftensmad – kaffe og hyggeligt samvær til kl 21.30 ca.
Dag 2 – Tema – Vadehavet som lunefuld nabo – Kulturlandskabet og digerne.
Morgenmad og madpakkesmøring, og vi fordeler drikkevarerne til cykelturen. Ledsagebil til bagage pakkes. Afgang til Ribe kl. 9.30 med færgen til Esbjerg. Vi cykler ad Digevejen syd på med den første pause og det lille-frokost stop ved Sneum Sluse. Et nyt stop ved Kongeåen og en længere pause ved Kammerslusen evt. med historien om slusens funktion og vandvejen til Sønderho. Ankomst cirka 15.15 til Ribe, hvor vi indkvarteres i hotellejligheder i bycentrum på hotellet DanHostel Ribe. Evt tid til Museumsbesøg, et hvil eller gåtur. Aftensmad fra 17.45-19.30. Kl 20.00 rundt i byen på vægtertur, hvis man har lyst. I juni er det Sct. fest på Hovedengen i Ribe
Dag 3 –Tema – Vadehavets storslået natur og fugleliv – Mandø
Tidlig morgenmad. På cyklen til Vester Vedsted, hvor vi besøger Vadehavscenteret, der med sin enestående arkitektur er porten til UNESCO’s Verdensarv før eller efter turen til Mandø.
Traktorbussen til Mandø afgår lige ved Vadehavscenteret (det er uden cykler). Frokosten med kaffe får vi på Mandø når vi ankommer efter en sanselig køretur over vaden. Guidet rundtur på øen med besøg i bl. a. kirken. I Vester Vedsted stiger vi igen på cyklerne og cykler retur til Ribe forhåbentlig i medvind? Kl. 18.30 festmiddag og en historie, et glas vin eller en øl?
Dag 4 -Tema – Området som handelscentrum siden år 700 – Ribe Danmarks ældste by
Pakke ledsagebil. Morgenmad med god tid. En god halvanden time i Ribe by med guide og besøg i Ribe domkirke . Cykel afgang og denne gang kører vi ind over det gamle kulturland mod Vilslev og St. Darum. Stop i Farup Kirke fra 1175. Vi passere også Kongeåen og hører historien om toldstedet og spangen. Frokostpause ved siden af den lille Brugs.
Tilbage går det til Esbjerg med et slag ind Tjæreborg og ind langs Esbjergs nye øst-havn, før vi tager færgen tilbage til Fanø cirka kl. 15.15-15.30. På Fanø udleveres bagagen fra bilen. Det er også muligt at få bagagen på Esbjergsiden og stoppe turen her.
Pris : 3995 kr i maj (4095 ) i dobbeltværelse per person og 500 kr ekstra for enkeltværelse
Inklusiv Overnatning, morgenmad, frokost/madpakke, aftensmad. Guider, entreer, transport, færge og lidt snack og frugt undervejs. Der er guide/-er med på HELE turen på cykel og en ekstra med i bil til bagage og bilen kan også bruges ved cykel-defekt mv.
Ikke inklusiv Drikkevarer og andet er på egen regning
Målgruppen er seniorer / +50 der vil turcykle og ikke ”race” – Længste cykel-ben på turen er Fanø – Ribe på 36 km.
Tilkøb kan være cykelleje ved Fanø Bikes Ring til os for mere info om cykler 29262597 – Der er mulighed for ekstra overnatning på Fanø Night&Stay – bestil selv http://fanoestay.dk
Mange hilsner FanøHøjskole Mads Thybo email fanoeplus@mail.dk
Fredag 20.5 – søndag 22. i maj uge 20
Vi sælger billetter gennem vores platform på Place2book og via opslag på Kultunaut, FanøHøjskole.dk og Facebook, samt desuden i samarbejde med Jysk-Fynske Mediers avisfordele.dk .
Ret til ændringer forbeholdes altid.